Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Nye fag på mellemtrinnet

Nye fag i 4. klasse:

 

  • Svømning i 4. klasse, som foregår i Hobro Svømmehal, hvor man har en time i vandet.
  • Håndværk og design i 4., 5., og 6. klasse. Det er et nyt fag, hvor både sløjd, håndarbejde og billedkunst er inddraget. Her får eleverne lov at udfolde sine kreative og innovative evner ved at kombinere forskellige materialer som fx træ, tekstil og metal. Eleverne kommer altså til at arbejde med designprocesser, som knytter sig til produktfremstillingen.

 

Fælleskommunalt idrætsarangement

4. klasse deltager hvert år i det fælleskommunale idrætsarrangement på Katbakken i Øster Hornum.

 

 

 

Nye fag i 5. klasse

 

  • Tysk i 5. klasse. Som noget nyt i forbindelse med skolereformen begynder man nu på tyskundervisning i 5. kl. Her er eleverne meget motiverede for at lære et nyt sprog.
  • Skoleskydning i 5. klasse. For at eleverne også præsenteres for andre idrætsdiscipliner end de gængse, får de mulighed for at prøve skoleskydning i Hobro Skytteforening.

 

 

Nye fag i 6. klasse:

 

  • Madkundskab i 6. klasse. Et fag, som de fleste elever er rigtig glade for - om ikke andet så for at spise det, de har lavet.

 

Skolerejse

I 6. klasse er der en skolerejse, som de sidste mange år er gået til Bornholm. Skolerejsen finder som regel sted i foråret i 6. kl. og varer 5 dage. I løbet af 5. eller 6. skoleår får eleverne sammen med deres forældre mulighed for at tjene penge til skolerejsen ved fx kaffe/kagesalg til det årlige Grundlovsarrangement.

 

Cyklistprøve

I 6. klasse er der cyklistprøve, hvor eleverne gennem forudgående undervisning lærer at færdes i trafikken på cykel. Politiet deltager på selve cyklistprøvedagen.

 

Fælleskommunalt idrætsarrangement

6. klasse deltager hvert år i det fælleskommunale idrætsarrangement Cross country ved Store Økssø.