Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

MiNiSFO LOPPERNE

Det handler om fokus på overgange, på tryghed og på læring

 

Det er besluttet i Rebild kommune, at jeres barn skal begynde i MiNiSFO 1 april og frem til skolestart.

Inden jeres barn skal begynde i MiniSFO indkaldes I til et opstartsmøde, hvor I vil blive orienteret om det at have et barn i MiniSFO, I indkaldes til mødet ultimo februar/primo marts.

 

Målet med MiNiSFO

Forløbet skal være med til at styrke børnenes skolestart.  

Vi giver børnene mulighed for at lære skolens og SFO'ens miljø, de fysiske rammer, de voksne og hinanden at kende, før de skal starte i skole.

 

Indhold og struktur

Aktiviteter og værkstedsarbejde i MiNiSFO ligner hverdagen i skolen, og dagen er struktureret så rytme og indhold minder om en skoledag. Der stilles krav til børnene og de udfordres intellektuelt og socialt hver eneste dag.

 

Overgang fra børnehave

Vi modtager primært børn fra Regnbuen og Græshoppen. Inden dit barn starter i MiNiSFO mødes børnehave, SFO og skole, for at sikre at alle parter har kendskab til netop dit barn. Det er med til at skabe tryghed for både børn og voksne.

Samtidig giver det pædagogerne i MiNiSFO et billede af dit barn og muligheden for at målrette det pædagogiske arbejde til det enkelte barn og børnegruppen.

 

Du har et medansvar for den gode start

Dit barn kan kun få en god start i MiNiSFO og skole, hvis du bidrager til samarbejdet om de mål for dit barn, som er formuleret i børnehaven. Det er de mål vi arbejder videre med i MiNiSFO.

Hvis arbejdet med målene kræver at du gør en ekstra indsats derhjemme, så forventer vi naturligvis at du prioriterer den indsats. Til gengæld vil vores personale arbejde målrettet for at få dit barn til at føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet i skole og SFO.

 

Tag dit barn i hånden og kig forbi

Skift mellem institutioner er ofte sværere for forældre end for børn, men det er altid nemmere at starte et nyt sted, hvis man har set det. Derfor er du og dit barn meget velkomne til at kigge forbi, se lokalerne og hilse på børn og voksne.

 

 

-Lidt praktisk..

 

Mad og drikke

Formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Skolemælk kan bestilles på skolemaelk.dk (Klassen hedder MINISF)

Skolemad kan bestilles via sbs.madnet.dk

Medbring drikkedunk med vand hver dag.

 

Tøj og sko

Husk tøj efter vejret - og gerne skiftetøj.

Vi har indesko-ordning, så medbring gerne indesko.

 

Skolebus

Skal dit barn med bus skal du selv betale.

Når dit barn starter i skole henvender du dig på kontoret. Husk foto.

 

Fødselsdage

Vi fejrer gerne dagen i MiNiSFO.

Hvis I inviterer til fødselsdag så er det for alle. (Eller alle drenge / alle piger)

 

Info mellem skole og hjem

Tabulex SFO og ForældreINTRA

Koder udleveres ved opstart i april.

Aktiviteter står i ForældreINTRA's kalender.

 

Indmeldelse i SFO

Børnene udmeldes automatisk fra MiNiSFO.

Al til- og afmelding foregår via Pladsanvisnigen.

Barnets skal tilmeldes SFO, hvis du har behov for pasning inden skolestart.

 

Ferie og lukkedage

Der er pasningsgaranti i Rebild Kommune og på lukkedage tilbydes dit barn pasning i en anden institution i distriktet. Informationer om ferie og lukkedage, til- og framelding er tilgængelig i Tabulex SFO.

 

 

 

Tabulex SFO

Du har adgang til os 24 timer i døgnet. Hent App til din Android-mobil her, og til din iPhone her.

Du kan også logge på Tabulex SFO via ForældreINTRA.

 

 

Har du flere spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte os!